Massage

Massagens formål er at løsne op for muskelspændinger, øge smidighed og muskelbalance, stimulere kredsløbet samt virke smertelindrende på ømme og trætte muskler. Massage bidrager til at forebygge spændinger og skader. Massage virker afslappende og det kan give dig en følelse af mere energi, hvorved det bidrager til et øget velbefindende.
Hvis der er decideret stramme muskler, kan der også udføres manuel udspænding af specifikke muskler, som det ind imellem kan være vanskeligt selv at få ordentligt fat i via udspænding.

Massage kan anbefales til rygsmerter, nakke- og skulderspændinger, spændingshovedpine, ømme ben, generelt spændte muskler, øget velvære mm.

Det kan være gavnligt at supplere en massagebehandling med zoneterapi, da massage oftest er symptombehandling, mens jeg via zoneterapi kan gå ind og arbejde mere specifikt med årsagen til, at der opstår muskelspændinger.